Ørestad.dk Nyhedsarkiv

 

 

 

Nyhedsarkiv

 

EFTERTRAGTET CAFÉ ÅBNER I ØRESTAD

2010 begynder godt i Ørestad. I går – den 4. januar - åbnede Foodshop no 55 i stueetagen af VM Bjerget i Ørestad City. Dermed har Ørestad fået en ny og særdeles efterspurgt kombination af café, bager, delikatesse og butik, som er åben alle ugens syv dage.

Ørestad fik i går en ny café i gadeplan – Foodshop no 55. Den slutter sig til bl.a. en Døgnnetto, en bagelshop og en sushirestaurant, der allerede er meget benyttede af beboerne i Ørestad.

 

Festlokalet i Parkhusene I

Der er nu lagt oplysninger ud om leje af Parkhusene I's festlokale under Forvaltning. Der finder du alle nødvendige oplysninger, lige fra priser til kontaktperson.

 

Bank[o]

Bank[o] er Ørestads nye projektrum, der gennem de næste tre måneder vil danne ramme om forskellige kulturelle arrangementer. Bank[o] har til huse i stuelokalerne i Bjerget. Lokalerne er midlertidigt udlånt af By & Havn. Fredag d. 24. april 17-20 åbnes Bank[o], og det vil være muligt at komme forbi og opleve det nye rum. Udover fredagschampagne byder Bank[o] på udstilling og overraskelser. Morten Sørensen og Anja Dhyrbye, der står bag projektrummet, planlægger mange forskellige arrangementer i de næste tre måneder; både keramik, installationsudstillinger  og et miljøprojekt.

 

Samtidigt med Bank[o]s åbning inviterer kunstnerne Lise Barlebo og MartinLars til fernisering af udstillingen ”Billeder fra Baggården”. Udstillingen viser primært malerier af de to unge kunstnere og er placeret i lokalet ved siden af Bank[o]. Det vil være muligt at opleve ”Billeder fra Baggården” indtil d. 8/5. Der vil være åbent på ferniseringsdagen, mens øvrige fremvisninger kan arrangeres ved at kontakte 28712887.

 

Glaspavillionen i byparken

Der vil i glaspavillonen i byparken hver dag fremover blive solgt friskbrygget kaffe.

Frem til pavillonen flyttes d. 15 maj, er det tanken, at skabe et lokalt mødested for Ørestads beboere samt medarbejdere i bydelens virksomheder. 

Der er mulighed for, at give en hjælpende hånd i glaspavillonen og for at involvere sig i planlægningen og udførelsen af aktiviteter i pavillonen såvel som vagter i kaffebiksen. Hvis det har interesse kan du/I kontakte, Frederik Juul Pedersen fra By & Havn på tlf. 33 76 98 00 eller på mail: fjp@byoghavn.dk.

 

På By og Havns hjemmeside kan du bl.a. se kommende aktiviteter og arrangementer der finder sted i Ørestad. Se mere HER.

 

Projekt: Elbesparelser

Med henblik på at spare penge og samtidig lette klimaet for CO2, har ejerforeningen vedtaget en række foranstaltninger, som vil reducere ejendommens el-forbrug til lamper med mere end 75 pct. Der er omdeles snarest skrivelse til, samtlige beboere i Parkhusene I, der beskriver hele projektet.

 

Loppemarked i Glaspavillionen - Byparken

Der afholdes loppemarked den 28. og 29. marts 2009 fra kl. 11.00. Læs mere HER.

 

Manglende eftersyn af elevatoer(22.1.08)

Arbejdstilsynet har forlænget fristen for eftersyn af elevatorerne med 10 måneder (til maj 2008) og de har forsikret os om, at der ikke er nogen fare for at benytte elevatorerne.

 

Container til storskrald bliver opsat fredag d. 18. januar (15.1.08)

Containeren bliver fjernet igen mandag d. 21. januar. Benyt venligst lejligheden til at få smidt de ting, som I har placeret udenfor trådburene i kælderen, alternativt vil et firma (igen) rydde kælderen og udgiften hertil kan kun lægges på fællesudgifterne.

 

Ny konstitueret formand (19.6.07)

Kasper Sylvest Olsen er dd. blevet konstitueret som formand for E/F Parkhusene1 idet Kim Engedahl er trådt tilbage.

 

Opslag omkring gril og musik  (6.6.07)

Læs mere HER.

 

Cykelkælder under Parkhusene 3 (4.6.07)

Parkhusene 3's generalforsamling har besluttet at aflåse cykelkælderen under Parkhusene 3 pr. 1. juli. Læs mere HER.

 

Container (2.6.07)

Container til storskrald kommer næste gang mandag d. 18. juni og afhentes onsdag d. 20. juni. Containeren vil blive sat ved gavlen opgang 95.

 

Manglende gulvvarme (30.5.07)

Der er i øjeblikket ingen (gulv) varme i opgang 91 og muligvis også i de andre opgange. VVS mand er tilkaldt.

 

Ørestad City park - opdatering (15-05-07)

Brev til beboerne HER samt status for byparken HER

 

Orientering om Ørestad Citypark (15.5.07)

Orientering om parkplanerne kan findes under opslag.

 

Åbne vinduer og musik (15.4.07)

Sommervejret er over os, hvilket betyder afslapning på altanerne, og også gerne for åbne vinduer og døre. Bestyrelsen minder i den forbindelse om at det ikke er tilladt at spille høj musik for åbne døre og vinduer.

 

Støj fra fester (15.4.07)

Lørdag den 10/3 blev der afholdt fest i Lejerbo's fællesrum. Der har i den anledning været en del klager over støjen fra de unge mennesker. Bestyrelsen har fremsendt en officiel klage til Lejerbo i den anledning, da det var et klart brud på husordenen. Vi afventer Lejerbo's svar på klagen. Det skal understreges at anvendelse af Lejerbo's fællesrum er underlagt ejerforeningens husorden.

 

Generalforsamling (15.4.07)

Referat fra GF 2007 er på vej. Bestyrelsen er blevet udvidet med en enkelt person - nemlig Henry fra opgang 91.

 

Indbrud i kælderen under PH1 (15.4.07)

Der har desværre været indbrud under kælderen i Parkhusene 1. I den anledning bedes alle sørge for dels ikke at lukke nogle fremmede ind i bygningen, dels at sørge for dørene er ordentlig lukket. Bestyrelse vil snarest få efterset alle indgangsdøre for at sikre at de lukker korrekt.

 

Generalforsamling (12.3.07)

Datoen for den ordinære generalforsamling er fastsat til d. 10 april. Tid og sted iht. indkaldelsen.

 

Husorden (11.3.07)

Bemærk venligst at vi har en husorden i ejerforeningen. Denne husorden gælder for ALLE beboere i ejendommen. Især henledes opmærksomheden på paragraffen omkring brug af boremaskine samt høj musik. Ligeledes gælder den også for brugere af Lejerbo's fællesrum i fobindelse med fester og lign.

 

Hærværk og/eller drengestreger?! (11.3.07)

Vi har i den senere tid haft nogle kedelige episoder med reklamepost der fjernes fra postkasser og smides på gulvet. Der er ligeledes blevet tegnet/ridset på væggene i opgang 91. Det er dybt beklageligt at vi er nødt til at bruge tid OG penge på at rydde op samt udbedre skader, fordi nogle synes det er sjovt. Det her er en opfordring til alle om at holde øje med vores nye ejendom så den kan fremstå som et rart sted at bo i.

 

Seneste nyt (11.3.07)

Årets ordinære generalforsamling nærmer sig - den vil blive afholdt medio april. Dagsorden i henhold til indkaldelsen.

 

Byggesagsrapport (11.3.07)

I efteråret fik bestyrelsen gennemgået ejendommens fællesarealer af Bolius.dk. Rapporten kan nu findes under forvaltning.

 

Vand i kælderen (11.2.07)

Vi har desværre endnu ikke fået afklaret problemet med vand i kælderen. Vi arbejder på problemet, og må indtil videre bibholde den ekstra pumpe vi har fået sat op.

 

Lys (11.2.07)

Så har vi efterhånden fået fuld blus på lamperne igen. Sagen er desværre ikke afsluttet endnu, men nu har vi da i det mindste lys igen.

 

Aflæsning af vand og varme (11.2.07)

Bestyrelsen har indgået en aftale med Siemens omkring aflæsning af vand og varme. Selve aflæsningen sker elektronisk idet alle lejligheder er forsynet med Siemens udstyr for fjernaflæsning. Aflæsningen følger regnskabsåret, hvorfor første afregning forventes i første kvartal.

 

Oversømmelse i kælderen under Parkhusene I - igen (4.1.07)

Kælderen er nu ved at blive tømt for vand igen. Vi har nu modtaget tegninger over kloak- og drænledninger til hjælp i lokaliseringen af fejlen.Bemærk iøvrigt at det er beboernes egen hustandsforsikring som skal dække eventuelle skader i forbindelse med oversvømmelsen.

 

Nytår (29.12.06)

Bestyrelsen ønsker alle beboere et rigtigt godt nytår.

 

Oversømmelse i kælderen under Parkhusene I - opdatering (29.12.06)

Kælderen er nu tømt for vand. Det har ikke været muligt at tømme depotrummene for vand. Beboerne opfordres snarest til selv at kontrollere depotrummene for skader etc.

 

Oversømmelse i kælderen under Parkhusene I (23.12.06)

Der er dd. konstateret oversvømmelse i kælderen under Parkhusene1. Der er især beboerne i opgang 93 som dette berører. Der er tilkaldt en VVS mand.

 

Container (20.12.06)

Der vil den 27.-29. december blive opstillet en container i gården. Se nærmere HER.

 

Juletræ (9.12.06)

Ejerforeningen har indkøbt et juletræ til placering ned i gården. Det vil blive "plantet" så snart vi har lidt frivillige til at hjælpe med opsætningen. Henvendelse til formand-en.

 

Parkering på fællesareal (9.12.06)

På seneste generalforsamling fik bestyrelsen mandat til, i grundeejerforeningens regi, at gå videre med bestyrelsens forslag for at komme

den ulovlige parkering på fællesarealer til livs.

 

Ny bestyrelsen (9.12.06)

Pernille Rhodes er trådt ud af bestyrelsen. Jesper Axelsen er trådt ind i bestyrelsen.

 

Ekstraordinær generalforsamling (11.11.06)

Den 29. november afholdes der ekstraordinær generalforsamling. Det foregår i Lejerbo's fællesrum kl 19.00. Dagsorden ifølge indkaldelsen.

 

Ekstraordinær generalforsamling update (6.11.06)

Grundet problemer med indkaldelsen er genralforsamlingen udskudt til foreløbig uge 48. Dato og sted iht. indkaldelsen.

 

Ekstraordinær generalforsamling (3.11.06)

Den 20. november afholder der ekstraordinær generalforsamling. Dagsorden ifølge indkaldelsen.

 

Ny affaldsguide (23.10.06)

Der er nu trykt en revideret udgave af Parkhusene's affaldsguide. Den kan pt. hentes HER men vil snarest blive runddelt til alle beboere.

 

Støj (22.10.06)

Der har efterhånden været en del klager omkring støj fra især fester. Bemærk at ifald man har tænkt sig at holde fest SKAL man hænge en seddel op i ALLE opgangene i god tid for at "advare" naboerne. Ligeledes skal støjen holdes på et minimum især efter normal sengetid.

Ørestads revy 2006 (22.10.06)

Ørestads revy 2006 - se HER.

 

Bestyrelse (22.10.06)

Morten Melsøe er trådet ud af bestyrelsen grundet arbejdspres med skole og eget firma.

 

Affaldsskakte (22.10.06)

Det har desværre vist sig at en del af beboerne endnu ikke har lært hvordan man bruger vores moderne affaldsskakte. Det resulterer desværre i tilstoppede skakte hvorefter Envac efterfølgende må tilkaldes for at rense skakten. Dette LINK viser lidt om hvad der er fundet i skakterne herude i Parkhusene. Læs venligst folderen omkring korrekt brug af skakten. Den sidder i beboermappen ligesom den kan findes i ovenstående LINK.

 

Website fejl (22.10.06)

Der har desværre været lidt problemer med sourcekoden på vores hjemmesiden igennem længere tid. Det har givet sig udslag i problemer med at loade siden. Det skulle blive løst efterhånden som alle siderne bliver gennemgået.

 

Kælderoprydning (19.09.06)

Parkhusene 2 vil i uge 39 rydde op i kælderen hvor også en del af beboerne her i Parkhusene 1 har kælderrum. Hvis man har placeret ting udenfor det tildelte "bur" vil dette blive fjernet. Ligeledes vil cykler bliver fjernet og placeret i cykelkælderen. 

 

Rotter (10.09.06)

Fredag morgen (8. sep) blev der konstateret rotter ved miljøstationen og gård arealerne ved etape 1. Miljøkontrollen er kontaktet. Vi skal bede alle beboere om at tænke over hvad der efterlades i miljøstationen og hvordan vi behandler vores affald iøvrigt.

 

El aflæsning  (27.08.06)

Alle el-målere er placeret i kælderen i 3 separate rum - et under hver opgang. Hovednøglen passer også til disse rum. Elmålerne er forsynet med KE's målernummer samt lejlighedens etage/side.

Ørestad City park - informationsmøde (23-08-06)

Informationsmøde for beboere omkring den nye park den 5. september kl. 18.30 (bemærk datoændring) . Læs mere om mødet HER.

 

Elevatorer (22.8.06)

Når der observeres fejl og mangler i forbindelse med elevatorerne skal bestyrelsen straks underrettes. Mandag den 21. august blev der observeret 5 dørtryk/lister som var i uorden.

 

Rengøring (22.8.06)

Der har været en par klager omkring rengøringen på det seneste, hvorfor det skal præcieres at der kun gøres rent om mandagen. Rengøringen efterses fremover hver mandag, startende 21. august. Denne dag så der faktisk fornuftigt ud. Problemerne var hovedsaglig vindfang (og edderkopper) samt brandtrapperne, hvor især vinduespartierne godt kunne trænge til en klud. Men alt i alt var rengøringen ok. Mht. vindfang kunne vi måske hver især lige tage en kost engang imellem og selv fjerne spindet?

 

Ny webside (30.7.06)

Der er midlertidigt oprettet en ny side OPSLAG som vil indeholde nyheder, opslag fra grundejerforeningen, Ørestadsselskabet etc. med info om arrangementer og lign.

 

Lys i lamperne (30.7.06)

Vi har fået en tilbagemelding fra Sæbeboblens elektriker om at lyset i lamperne er gået ud som følge af en konstruktionsfejl i lamperne. Da det koster ca. 1000,-kr/lampe at udbedre fejlen, er vi i bestyrelsen nødt til at diskutere det med yderligere en elektriker, samt evt. rette krav mod bygherre, hvis der er en konstruktionsfejl i lamperne. Med ca. 80 lamper i bygningen kan det blive en betragtelig udgift. Det kan derfor vare lidt endnu med lys i lamperne, men vi arbejder på sagen.

 

Rengøring (30.7.06)

Der er kommet en del klager over rengøringen. Bestyrelsen vil gennemgå rengøringen sammen med Sæbeboblen, for evt. at lokalisere problemer med rengøringen eller mangler i vores aftale med Sæbeboblen.

 

Samarbejde mellem Parkhusene (30.7.06)

Parkhusene etape 1, 2 og 3 har holdt det først møde omkring samarbejde vedr. fællesarealer og milljøstationen. Der fokuseres især på affaldssituationen, cykler, etc.. Næste møde afholdes i september hvor vi også forventer at den endelige udmatrikuering af ejendommen er afsluttet.

 

Miljøstationen (30.6.06)

Så blev der endelig ryddet op ved og omkring miljøstationen. Desværre holdt det ikke så længe. Bemærk at det er OS SELV som skal BETALE for oprydningen når man ikke kan finde ud af at bruge miljøstationen korrekt. Der henvises iøvrigt til seneste opslag vedr. korret brug af miljøstationen. Den kan også læses HER.

 

Grill (3.6.06)

Bestyrelsen gør opmærksom på at det IKKE er tilladt at benytte kulgrill på altanerne aht. brandfare samt røg/lugtgener jvf. vedtægter-ne. Grundet den store risiko ved kulgrill vil bestyrelsen se meget strengt på anvendelse af sådanne.

 

Affald (3.6.06)

Link til opslag MILJØSTATION.

 

Rengøring (2.6.06)

Pr. 1. juni har "Sæbeboblen" overtaget rengøringen i Parkhusene1. Der bliver gjort rent næste gang tirsdag 6. juni.

 

Kælderrum  under Parkhusene2 (12.5.06)

Af grunde som bestyrelsen pt. ikke kender er dørhåndtagene til kælderrummene under Pakhusene2 blevet fjernet. Hvis man skal i kælderen så bevæbn jer med et dørhåndtag eller andet til at åbne dørene med ;-). Undgå så vidt muligt at lukke dørene dernede. Bestyrelsen vil hurtigst muligt tage kontakt til Parkhusene2 for at forsøge at finde ud af hvad der er sket.

 

Ny bestyrelse (19.4.06)

Konstituerende bestyrelsesmøde afholdes den 25. april.

 

Husorden (19.4.06)

Generalforsamlingen besluttede at vedtage bestyrelsens forslag til en husorden. Der henvises således til den nye HUSORDEN.

 

Affaldsguide (11.3.06)

Se, hvor du skal gøre af dit affald. AFFALDSGUIDE.

 

Generalforsamling d. 6. april. (11.3.06)

Årets genralforsmaling afholdes d. 6. april kl. 19.00 i Lejerbos fælleslokale. Invitation og dagsorden udsendes snarest muligt.

 

Forslag til generalforsamlingen (26.2.06)

Der afholdes generalforsamling i april. Nærmere om dato, tid og sted følger. Sidste frist for indlevering af forslag til generalforsamlingen er jf. vedtægterne.

 

Hold orden/Oprydning (29.1.06)

Alle beboere bedes hjælpe til at vores bygning fremstår pæn og ren. Således henstilles der til at man ikke stiller tomme flasker, skrald og andet i opgangene, kælderarealet og på øvrige fællesarealer. Der henvises i øvrigt til HUSORDENEN.

 

Fejl og mangler på bygningen (19.6.06)

Alle opfordres til at orientere bestyrelsen om fejl og mangler på bygningen, feks. hvor er der løse fliser, hvor mangler der et gelænder osv. SRIV EN MAIL TIL BESTYRELSEN.

 

Samarbejde med Parkhusene II (19.1.06)

Bestyrelsen har etableret et samarbejde med bestyrelsen i Parkhusene II om emner, der er aktuelle for begge foreninger. Læs mere om Parkhusene II på deres hjemmeside: www.parkhusene2.dk

 

Kælderrum (19.1.06)

Kælderrum.

 

Husorden (13.1.06)

Husorden.

 

Nytårsbrev (13.1.06)

Nyhedsbrev fra bestyrelsen.

 

Nytårsbrev (november 2005)

www.parkhusene1.dk lanceres.

Copyright ® 2005-2009 Parkhusene1.dk
FORSIDEKONTAKTPROJEKTERLINKSFORVALTNINGNYHEDSARKIVETOPSLAG  
 

FORSIDE

KONTAKT

PROJEKTER

LINKS

FORVALTNING

NYHEDSARKIV

OPSLAG

 E/F Parkhusene I